Heartattack Grill

August 13th, 2009

I Chandler, Arizona ligger restauranten for dem som ikke er hoppet med på helsebølgen endnu.

Her er alt hvad der hedder noget med light bandlyst. Her kan man kun få alm. sukkerholdig Cola, fedtdryppende pommes frittes samt burgere i størrelsen op til 2 pund kød.

media5

Meget passende har de valgt at opbygge grillen om et hospitalstema. Der er ikke servitricer men derimod “sygeplejesker” og kunderne er “patienter”.  Man kan vælge imellem Single Bypass Burger®, Double Bypass Burger®, Triple Bypass Burger® og Quadruple Bypass Burger®.

Hvis man kan kæmpe sig hele vejen igennem en af de store burgere, så bliver der stillet en kørestol og en sygeplejeske til rådighed som sørger for at man bliver kørt over til sin bil efterfølgende.

Hvis du vejer over 350 pund er maden selvfølgelig gratis.

Det kunne være at man skulle svinge indenom næste gang man er på disse kanter. Om ikke andet for at se om man kan spotte stamgæsterne der sidder og mæsker sig uden at skulle betale.

Læs mere på deres officielle hjemmeside www.heartattackgrill.com

Hurtig chokoladekage bagt i microovnen

February 24th, 2009

I erkendelse af at man ikke altid har tid eller lyst til at står og bage når kagetrangen melder sig, har jeg her fundet en opskrift på lille chokoladekage som man kan lave på 5 minutter.

Du skal bruge:

4 spsk mel

4 spsk sukker

½ tsk bagepulver

2 spsk kakaopulver

1 æg

3 spsk olie

3 spsk mælk

Bland først de tørre ingredienser sammen i en lille skål. Bland herefter de våde ingredienser sammen i en anden skål.

De blandede ingredienser

De blandede ingredienser

Hæld herefter de våde ingredienser oven i skålen med de tørre og rør rund til det bliver til en ensartet masse.

Kagemassen

Kagemassen

Put den herefter i microovnen i 3 minutter ved fuld effekt.

Efter 3 minutter ser den således ud:

Færdigbagt kage

Færdigbagt kage

Og når den kommer ud af skålen (og efter at jeg er kommet til at smage på den) ser den sådan her ud:

Det endelige resultat

Det endelige resultat

Jeg tror umiddelbart at det er en opskrift som jeg selv vil komme til at bruge mange gange fremover. Det er en dejlig hurtig måde at få stillet lækkersulten på. Jeg har skrevet opskriften ind på www.2eat2day.dk så den er til at finde igen.

Håber at i vil prøve opskriften og evt. melde tilbage hvis i finder på nogle ændringer som gør den endnu bedre.

Det kan man vist kalde fusionsmad

February 13th, 2009
Det er lykkedes mig at falde over en opskrift, som jeg både finder facinerende og klam på en gang.
Det er sådan en ret, som jeg tror at jeg selv ville kunne finde på efter en lidt for festlig aften i byen og ikke kunne bestemme mig om man skulle gå forbi pizzariaet eller Mc Donalds på vej hjem.
Den diplomatiske løsning ville selvfølgelig være at kombinere de to ting.
Det er der én der har forsøgt, og han har lavet en billedeserie af fremgangsmåden.
Som han skriver skulle den smage fantastisk, være meget mættende i forhold til en normal pizza og så skulle den være nem at genopvarme.
Det kunne være at man skulle give den en chance som natmad når drengene kommer på besøg næste gang!?
mcpizza

mcpizza

I kan se mere til denne specielle opskrift samt flere billeder af den på denne side

René

www.2eat2day.dk

Super (u)lækker dessert

February 12th, 2009

I min iver efter at få noget sødt efter aftensmaden, gik jeg på jagt i køkkenet efter en eller anden form for dessert jeg hurtigt kunne brygge sammen. Jeg fandt en plade mørk chokolade og tænkte at den kunne smage godt sammen med noget frugt. Jeg så derefter i fryseren og fandt en pose med frosne bananer i skiver, som vi normalt bruger til at lave smoothies af.

Jeg kom i tanke om da man var lille og kom pålægchokolade ned i en banan og ristede den på bålet. Så jeg prøvede at genskabe denne “ret” ude i køkkenet. Da jeg ikke gad at vente på at bananerne var tøet op fordelte jeg de frosne bananskiver ud på en tallerken og kom chokolade henover. Herefter kom jeg den i mikroovnen. Det var åbenbart ikke specielt gennemtænkt, for da jeg efter 1 minut kiggede til det, var bananerne begyndt at blive bløde, men chokoladeb var stadig stiv (det var hele stykker chokolade jeg havde kommet ovenpå)

Så den fik 1½ minut til. Da jeg efterfølgende tog dem ud, var chokoladen ved at smelte. Til gængæld kogte bananerne. Opvarmningen havde åbenbart trukket det meste af væsken ud af bananerne, så det der var tilbage af bananstykkerne lå og flød rundt i en slags gennemsigtig suppe som kogte. Det så ikke appetitligt ud på nogen som helst måde.

Nu var jeg jo stadig lækkersulten og stykkerne var stadig nogenlunde dækket af chokolade, så jeg valgte at smage på dem. Det kan absolut IKKE anbefales. Alene konsistensen burde kunne holde selv den værste slikmund væk.

Så nu er i advaret. Selvom opskrifter i teorien kunne  smage godt, så er det ikke altid de bliver lige vellykket.

Det er en opskrift jeg absolut ikke vil komme ind på 2eat2day.dk

Hilsen René

Hvorfor endnu en madside?

February 9th, 2009

Nettet bugner af sider med madopskrifter. Hvad skal vi med endnu en?

Jeg er stor tilhænger af at finde madopskrifter på nettet. Jeg  betragter mig selv som en typisk bruger, som enten går på jagt efter opskriften på en bestemt ret, eller bruger madsiderne til at finde inspiration til aftensmaden.

Selvom der er et hav af madsider ude på nettet, har jeg ikke fundet en side som jeg har været rigtigt glad for. Nogle sider har en utroligt stor opskriftsamling, men er tilgængæld ikke til at finde rundt i. Andre sider prøver at opfylde alt for mange behov, som ikke er relevant for den almindelige bruger. Det er nok de færreste som er interesseret i hvor meget proteiner og kulhydrater der er i en opskrift.

Mange af siderne virker uoverskuelige og har mange forstyrrende reklamer, som plastre siden til.

Jeg har valgt at prøve at gøre noget ved det med min nye side www.2eat2day.dk.

Jeg har prøvet at skabe en side med udgangspunkt i mine egne behov som bruger.

Jeg har prøvet at gøre siden overskuelig og MEGET nem at søge i. Jeg har kun oprettet de ekstra funktioner som jeg selv ville benytte mig af på en hjemmeside. Jeg har prøvet at placere reklamerne så anonymt som muligt, så de ikke fjerner fokus fra indholdet af siden.

Udover dette har jeg valgt at man har mulighed for at skrive kommentare til hver enkelt ret. På den måde kan man komme med forslag til ændringer osv.

Jeg har også valgt at lave en sektion som hedder “Min samling”. Her kan man samle de opskrifter som man bruger mest. Så undgår man at skulle søge dem frem hver gang man bruger siden.

Min udfordring er nu at skaffe flere opskrifter til siden. Jeg skriver løbende mine egne opskrifter ind, som jeg selv benytter mig af. Hvis DU ligger inde med opskrifter du gerne vil have på siden, skal du være meget velkommen til at sende dem vha. formularen på siden.

Jeg håber at du vil kunne bruge siden. Hvis du ligger inde med forslag til forbedringer eller andet er du velkommen til at kontakte mig vha. formularen på hjemmesiden.

Hilsen René Hansen

www.2eat2day.dk